Ballen Færgehavn: Klar til fremtidens elfærge
Da Munck Havne & Anlæg stod for moderniseringen af Ballen Færgehavn på Samsø, blev Jysk Betonindustri valgt som underentreprenør til at hjælpe med udførelsen af betondelen. Formålet var at klargøre havnen til den nye, store elfærge på ruten mellem Samsø og Kalundborg.
Vores opgave var at stå for udførelsen af hele klapgraven, der sikrede, at færgehavnen kunne håndtere de øgede krav til både vægt og infrastruktur, som driften af en moderne elfærge stiller. Vi udførte opgaven til stor tilfredshed for totalentreprenøren Munck Havne & Anlæg.
Vi sikrede en robust og præcis betonløsning i et krævende maritimt miljø, hvilket var afgørende for tidsplanen og kunden. Projektet understregede vores evne til at levere betonarbejde til større infrastrukturprojekter i hele landet.
Resultatet: En fremtidssikret færgehavn med en stærk betonbase, der er klar til den grønne omstilling og mange års drift.